Jeg hedder Henriette

Jeg er uddannet clairvoyant, medie, healer og 3p coach. Min vej hertil har været lang, men bestemt lærerig.

Jeg har altid været fascineret af mennesker og har hele livet være nysgerrig på at forstå vores psykologi, handlinger, overbevisninger og natur. Og så har jeg altid vist, at den åndelige verden var det mest naturlige. Jeg mærkede den, men forstod først senere i livet hvordan jeg bruger den og hvad den kan hjælpe os med. 

Jeg arbejder intuitivt. Jeg stoler på, at den åndelige verden altid kommer med præcist det, vi har brug for. Jeg er kanal for alle de kærlige og hjælpsomme energier, som ønsker at støtte op om din udvikling. Og tro mig! Der er mange, der ønsker, at du skal vokse ind i dit fulde potentiale. Dine skønne guider, din skytsengel, ærkeengle, mesterenergier, dine afdøde slægtninge, stjerneenergier, lysvæsner og gudsnærværet (lyset/kærligheden). Der er altid hjælp fra dem, som kan hjælpe dig i dit næste udviklingsskridt, hvis blot du giver dem lov. 

🤎🤎🤎

Jeg er uddannet clairvoyant rådgiver, medie (afdøde kontakt), healer (engle, spirituel healing, reiki (1-3)),  Soul Body fusion facilitator, 3P facilitator og -coach samt faciliterings- og proceskonsulent. I oktober færdiggør jeg min uddannelse i epigenetisk- og karmisk healing hos Marzcia Techau .

Jeg er oprindeligt uddannet cand.mag i psykologi og kommunikation. I 17 år har jeg, som organisationskonsulent, arbejdsmiljørådgiver og HR konsulent, arbejdet med udvikling af mennesker og udvikling af arbejdet med udsatte mennesker.

De sidste to år har jeg arbejdet på gulvet som jobkonsulent i privat regi, samtidig med, at jeg har uddannet mig ind i den spirituelle verden og udvikling. Min egen vej har været min bedste læremester. Den foruden kunne jeg ikke hjælpe andre fra et liv i mistrivsel og ubalance, ind i lys og kærlighed.