Om Cupping

Cupping er en form for massage foretaget med små glaskupler (cupper). Luften inde i glasset varmes hurtigt op, og danner derfor et vakuum ved den hurtige nedkøling ved kontakt med huden. Derved suges og trækkes der i huden, bindevævet og musklen.

Denne behandling øger blodcirkulationen til området og hjælper kroppen med at frigive affaldsstoffer. Du bør derfor drikke rigeligt med vand efter endt behandling.

Behandlingen er gavnlig for adskillige fysiske gener og muskelsmerter. Der kan typisk ses en række røde mærker efter behandlingen. Dette er helt normalt og ikke farligt. Mærkerne forsvinder igen efter alt fra et par dage til lidt over en uge.

Du bør være opmærksom på at jeg ikke giver denne type behandling til personer der får blodfortyndende medicin, predniszolon eller har bindevævssygdomme.